Matador

Fortjent kåret som bedste DR-program nogensinde.

Mine favoritter i serien er parløbet mellem Skjern og Varnæs familien, samt Agnes Jensen og Grisehandler Larsen.

Afsnit 1: Den rejsende – 1929
Mads Andersen-Skjern kommer til Korsbæk som handelsrejsende sammen med sønnen Daniel. Han besøger det snobbede Damernes Magasin og opdager, at der er gode muligheder for at åbne en konkurrerende forretning. Mads møder grisehandler Oluf Larsen, der giver ham husly for natten. Næste dag køber han ejendommen over for Damernes Magasin. Bankdirektør Hans Christian Varnæs holder et selskab til ære for sin bror Jørgen, der er blevet valgt som folketingskandidat for de konservative i Korsbæk.

Afsnit 2: Genboen – 1929
Mads Andersen-Skjern går til Korsbæk Bank for at låne penge til sin forretning, men afvises af bankdirektør Varnæs, der er personlig ven med indehaveren af Damernes Magasin, Albert Arnesen. Mads skaffer pengene på anden vis og åbner forretningen Tøjhuset. Det går strygende, og snart kan Mads ansætte en lærling og senere Oluf Larsens datter Ingeborg, der flytter ind hos Mads og Daniel sammen med datteren Ellen.

Afsnit 3: Skiftedag – 1930
Kunderne strømmer til Tøjhuset, især da byens baronesse skifter fra Damernes Magasin til Tøjhuset. Det ser sort ud for Arnesen, men han reddes i sidste øjeblik af sin førstemand, hr. Schwann, der arver og sætter pengene i forretningen. Mads begynder at udvide sin forretning. Han ansætter syersker og begynder at låne penge ud. Mads og Ingeborg gifter sig, så datteren Ellen kan komme ind på byens privatskole.

Afsnit 4: Skyggetanten – 1931
Bankdirektørens sarte kone, Maude, har sin ugifte søster Elisabeth som husholderske. En rolle alle er tilfreds med, indtil Kristen Andersen-Skjern kommer til byen for at hjælpe Mads med hans voksende udlånsforretninger og forelsker sig i hende. Elisabeth gør det dog forbi, da det går op for hende, at brødrene konkurrerer med Korsbæk Bank. Arnesen mangler igen penge til Damernes Magasin og tvinges til at sælge sit sommerhus.

Afsnit 5: Den enes død – 1932
Elisabeth beslutter sig for at flytte i egen lejlighed og blive spillelærerinde. Mads udvider atter forretningen, og Ingeborg er gravid. Arnesen har igen brug for penge, men da Korsbæk Bank nægter ham et lån, krakker Damernes Magasin. I familien Varnæs kommer usagte sandheder frem. Jørgens politiske karriere vakler, og bag kulisserne lever tjenestefolkene deres eget liv.

Afsnit 6: Opmarch – 1932
Mod sin fars vilje beslutter Arnesens enke, Vicki, sig for at flytte til København. Mads køber Damernes Magasin med planer om at åbne en bank, og mens de gamle, etablerede familier er præget af splittelse og bekymringer, døbes en ny arving i Skjern-dynastiet.

Afsnit 7: Fødselsdagen – 1933
To ting sætter sit afgørende præg på familien Varnæs i 1933. I banken har overretssagfører Jørgen Varnæs måtte sælge sine aktier til landsretssagfører Skjold Hansen for at finansiere sin skilsmisse og diverse gældsposter. Skjold Hansen bringer en dynamisk ledelsesform til Korsbæk Bank og det er personalet ikke er vant til. På hjemmefronten skal man fejre fru Fernando Møhges 100 års fødselsdag. Hans Christian Varnæs indleder et forhold til bankassistenten Ulla.

Afsnit 8: Komme fremmede – 1934
Den internationalt kendte maler Ernst Nyborg kommer til Korsbæk i forbindelse med sin udstilling i byen. Maude Varnæs møder sin fortid, og Mads Skjern opdager, at kunsten – og byrådssekretær Lund – kan fremme hans planer om et nyt byggeri. Jørgen Varnæs har nu så store økonomiske problemer, at han pantsætter sin grund på Fedet.

Afsnit 9: Hen til kommoden – 1935
Agnes og “Røde” gifter sig, men begivenhederne i Tyskland påvirker den ægteskabelige lykke. Mads Skjern er netop påbegyndt byggeriet af sin konfektionsfabrik i Korsbæk, da gamle fru Møhge gør en opdagelse, der interesserer Mads’ fjender. Ingeborg kaldes til møde med en politisk vakt person.

Afsnit 10: I disse tider – 1935
Elisabeth Friis bliver samtaleemne i Korsbæk, da Skjold Hansens datter, Iben, kommer hjem fra Tyskland og kaster sin kærlighed på Kristen. Men byen har også andet at sladre om. Jørgen Varnæs skaber nye problemer. Hans bror tager en tung beslutning, og Mads Skjern opdager, at han ikke kan ordne alt efter sit hoved.

Afsnit 11: I klemme – 1936
Byrådssekretæren er igen i knibe, men finder selv en udvej. Da Ulla bliver gravid finder bankdirektør Varnæs ud af, at et er principper, noget andet det virkelige liv. Vicki Hachel vender tilbage til Korsbæk som skuespiller i et omrejsende teater og beslutter sig for at blive, da hun forelsker sig og bliver genforenet med sin far.

Afsnit 12: I lyst og nød
Røde og den tilrejsende arbejderforfatter Herbert Schmidt har planer om at tage til Spanien og deltage i borgerkrigen mod facismen. Imens er der rystelser i Korsbæk forretningsverden, hvor Skjold Hansen øjner chancen for endelig at sætte trumf på og nedlægge sin yndlingsavasion, Mads Skjern. Men det bliver Skjold Hansens datter Iben, der får det sidste ord i den sag. Maude har fået en selskabsdame som erstatning for Elisabeth. Det er frk. Jørgensen, som tidligere arbejde i Damernes Magasin. Hun er ingen humørbombe, og hun afslører overfor Maude, at Hans Christian har haft en affære med Ulla.

Afsnit 13: Et nyt liv – 1937-38
Ægteparret Varnæs har samlet stumperne af ægteskabet og får en efternøler, som er skyld i, at Regitze skal levere en hundehvalp tilbage. Mads Skjern køber herskabsvilla ved fjorden. Jørgen Varnæs sælger sin praksis, og Viggo Skjold Hansen køber en del af familien Varnæs’ baghave for at opføre et garageanlæg.

Afsnit 14: Brikkerne – 1938-39
Arnold har gjort en pige gravid, og fru Violet vil gøre alt for at undgå et i hendes øje uheldigt ægteskab, men i sidste øjeblik griber Ingeborg ind. Jørgen Varnæs lever nu på Mads Skjerns nåde. Lærer Andersen slår sig på fru Violet, da hun er kommet til penge, og Mads bryder sig ikke om, at Ingeborg fortsat arbejder i forretningen.

Afsnit 15: At tænke og tro – efterår 1939
Da Daniel skal konfirmeres, får familien Skjern besøg af den indremissionske faster Anna. Kristens ægteskab med Iben er en ulykkelig misforståelse. Herbert Schmidt vender hjem fra den spanske borgerkrig og flytter ind hos grisehandleren. Agnes får noget at tænke over, da sønnen Aksel er tæt på at drukne i branddammen.

Afsnit 16: Lauras store dag – 1940
Laura har tjent i køkkenregionerne i den Varnæ’ske familie i en menneskealder. Hun skal nu til København for at have en belønning for lang og tro tjeneste. Maude følger hende, men Laura tager selv tilbage, da Maude møder en gammel veninde i byen. Men Laura kan også gøre oprør – hun flytter fra Varnæs og forsøger sig som kogekone. Tyskerne besætter Danmark og det er nye tider i Korsbæk, men Mads Skjern indstiller sig – med Jørgen Varnæs som mellemmand – på de nye forhold.

Afsnit 17: De voksnes rækker – 1941/1942
Modstandsbevægelsen kommer til Korsbæk – Kristen Skjern, Dr. Hansen og Elisabeth Friis hører blandt patrioterne. Røde må flygte fra den tyske besættelsesmagt – og fru. Møhge har den endelige konfrontation med medlemmer af den fremmede hærstyrke. Danselærerinde fru. Violet smider endelig lærer Andersen på porten og denne må finde sig en ny madkæreste. Han udser sig nu Misse Møhge, som nu er blevet alene efter sin dominerende mors død. Ulrik Varnæs sendes på kostkole, da han har skandaliseret sin familie.

Afsnit 18: Hr. Stein – 1943
Da de danske jødeforfølgelser sætter ind, kommer hr. Stein, den stilfærdige, jødiske bogholder i Korsbæk Bank, i fare, men Maude Varnæs træder uventet i karakter og redder ham i sikkerhed til grisehandlerens hus. Den lokale modstandsbevægelse sprænger tyskernes vognpark i luften, og Oluf Larsen må 30 dage i fængsel for upassende billedkunst på sit lokum. Til Ulriks store sorg gifter Ellen Skjern sig med Mogens Lamborg.

Afsnit 19: Handel og vandel – forår 1944
Mens Røde er i Sverige, udvider Agnes sin blomstrende virksomhed med restaurering af gamle bakker. Ellens nye familie tjener penge på at arbejde for tyskerne, og Daniel vil hellere lære at lave modetøj end at gå på handelsksole.

Afsnit 20: Den 11. time – 1945

Misse Møhge har længe ønsket at blive frue – som sin mor – og hun står, med Varnæs som værtsskab, brud med pensioneret overlærer Andersen. Agnes får råd til at købe eget hus og besættelstidens sidste hektiske fase kræver også sine ofre. Doktor Hansen og Kristen går under jorden. En aktion påvirker en stor del af personalet i Omegnsbanken.

Afsnit 21: Vi vil fred her til lands – 1945
Lærer Andersen og Hitler dør samme dag, og under familien Varnæs’ gravøl for lærer Andersen modtager selskabet befrielsesbudskabet, og Misse afslører en hemmelighed for Maude. Skjold Hansen bliver arresteret som værnemager og får et slagtilfælde med uventede konsekvenser, og både Røde og hr. Stein kan nu vende hjem fra Sverige.

Afsnit 22: Det går jo godt – 1945-46
Kristen og Iben er blevet skilt. Også Ellens ægteskab vakler, og Ulrik kommer hjem med Maja, som han har gjort gravid. Rødes drømme om en politisk karriere smuldrer, og Daniel Skjern har til sin fars fortvivlelse afbrudt sine handelsstudier for at lære haute couture.

Afsnit 23: Mellem brødre – 1946
Jernbanerestauranten bliver købt af Ada, der gifter sig med tjener Boldt og omdøber stedet til Rosenhaven. Jørgen genser Gitte, og det bliver signalet til hans undergang. Kristen og Elisabeth bliver gift og flytter til København, mens Maja og Ulrik med den nyfødte Christian overtager Elisabeths lejlighed.

Afsnit 24: New Look – 1947
Mads er blevet inspireret af en forretningsrejse til Amerika og tilbyder Daniel et nyt job, men Daniel vil hellere til Paris og designe tøj. I stedet får Agnes budet og takker ja. Senere har Daniel en ven med hjem fra Paris, og det skaber både vrede og forvirring.