Handling

Titanic

Den unge overklassepige Rose Dewitt Bukater er på vej ud i et tvangsægteskab med den velhavende Caledon Hockley, da hendes døde far ikke efterlod hende og hendes mor, Ruth Dewitt Bukater, andet end deres gode navn og en hel masse gæld. Den første aften om bord på Titanic prøver Rose at begå selvmord ved at springe ud fra skibet. Den gode Jack forhindrer dog Rose i hendes dramatiske planer. Derfor inviterer hendes forlovede, Caledon, ham med til middag i første klasses salon som tak. Det ender med, at Jack og Rose forelsker sig på trods af forlovelse og det faktum, at de kommer fra forskellige samfundslag.

Betydende figurer i filmen:
Leonardo DiCaprio, Jack Dawson
Kate Winslet, Rose DeWitt Bukater
Billy Zane, Caledon 'Cal' Hockley
Frances Fisher, Ruth Dewitt Bukater
Bill Paxton, Brock Lovett
Gloria Stuart, Old Rose

Om skibet

Skibet blev bygget på Harland Wollff værftet i Belfast.

Titanic var blevet erklæret synkefri, da det havde for den tid et meget avanceret skrotsystem, der skulle forhindre at skroget blev fyldt med vand.
Titanic blev søsat: 31. maj 1911 i Belfast.

Den 02. april 1912 blev Titanic prøvesejlet for egen kraft.
Den 09. april 1912 sejlede Titanic fra Queenstown i Irland.
Den 10. april 1912 startede Titanic fra Southampton på sin jomfrusejlads.

Rejsen

Allerede på afrejsedagen den 10. april 1912 var der tale om to større uheld. Det andet uheld var skyld i, at Titanic blev over en time forsinket, før det nåede første stop i Cherbourgh i Nordfrankrig.

Her kom nogle af de mest prominente passagerer om bord som Molly Brown og verdens rigeste mand John Jacob Astor. Kort før middag den 11. april nåede Titanic sit andet og sidste stop i Irland. Her gik nogle heldige passagerer i land, mens håbefulde emigranter gik om bord på 3. klasse.

De næste dage forløb sejladsen planmæssigt. Fredag den 12. april modtog Titanic den første advarsel om is forude. Flere fulgte i løbet af dagen og lørdagen. Søndag aften modtog radiotelegrafisterne Jack Phillips og Harold Bride alvorlige ismeldinger, men nogle af dem nåede aldrig kaptajn Smith. Den sidste advarsel blev modtaget kort før kl. 23, ca. tre kvarter før sammenstødet.

Forløb

14. april, 1912:

23.39: Et enormt isbjerg bliver spottet af Frederick Fleet og Reginald Lee fra Titanics udkigstønde. Officer William Murdoch sætter skibets skruer på fuld stop og giver kommandoen "Hårdt til styrbord", men de undgår ikke isbjerget. Titanic har kun 37 sekunder til at reagere i, fra isbjerget bliver set, til de rammer det.

23.40: Titanic rammer isbjerget, der beskadiger og bøjer jernpladerne i skroget under vandlinjen i ca. 1/3 af skibets længde. Kaptajn Smith indfinder sig på broen og spørger hvad der er sket. I maskinen begyndte vandet at vælte ind. Kaptajn Smith bad efterfølgende om en gennemgang af skibet, og da det stod klart at Titanic ikke ville klare det, stoppede han maskinerne.

00.05: Kaptajn Smith beder radiotelegrafisterne, Jack Phillips og Harold Bride, sende bud efter øjeblikkelig hjælp.

00.10: Redningsbådene gøres klar. der er ca. 2200 om bord, men kun plads til 1178 i bådene.

00.45: Redningsbåd 7 forlader, som den første, Titanic, med kun 28 ud af 65 pladser besatte. Passagererne tøver med at skifte det store varme skib ud med den kolde atlanterhavsluft i en åben redningsbåd.

00.55: Redningsbåd 6 forlader skibet med grevinden af Rothes og Molly Brown.

01.30: Titanics stævn er forsvundet ned i det blikstille hav. De sidste passagerer, der ikke troede Titanic kunne synke, søger de få redningsbåde, der er tilbage.

02.05: Skibet Carpathia, som er på vej til undsætning, hører for sidste gang fra Titanic. Kaptajn Smith bliver set for sidste gang.

02.10: Vægten af vandet i forskibet får det 269 meter lange skib til at løfte agterstavnen højere op, mens skibets bov går længere ned. De sidste to sammenklappelige både forlader skibet, da det forreste af båddækket forsvinder ned i havet. Den ene båd kæntrer og flyder bort fra Titanic med bunden i vejret.

02.18: De store maskiner i det nu højt hævede agterskib, begynder at rive sig løs fra deres fundamenter og smadrer sig vej igennem skibet. Alt lys på Titanic går ud, og det knækker kort efter mellem 2. og 3. skorsten.

02.20: Titanic forsvinder under havets overflade og efterlader over 1000 mennesker i det iskolde hav. Omkring 500 menes aldrig at være nået ud af skibet. I nærheden ligger der 18 både, mere eller mindre fyldte, og 2 redningsbåde med bunden op. Et kor af frygt og rædselsskrig fyldte natten.

04:10: Carpathia når frem til ulykkesstedet og tager de overlevende om bord fra redningsbådene. De fleste af de omkomne er ikke druknet, men frosset ihjel i det kolde vand.

09:00: Den sidste overlevende tages om bord i Carpathia.

Forliset

Der var 1.343 passagerer og over 800 besætningsmedlemmer ombord da Titanic sank - ialt skønnes det at der var 2.207 mennesker med ombord. Et sted imellem 705 og 712 skulle have ovverlevet forliset, hvilket giver et tabstal på ca. 1.500 nennesker.

Efter forliset blev der bjærget 250 omkomne. Af disse blev 209 begravet i Halifax, hvor der blev begravet 121 på den protestantiske kirkegård Fairview Lawn Cemetary, 19 på den katolske kirkegård Mount Oliver Cementary og 10 på den jødiske kirkegård.

1. klasse: Af 324 passager overlevede 201.
2. klasse: Af 277 passagerer overlevede 118.
3. klasse: Af 708 passagerer overlevede 181.
Personalet: Af 885 ombord overlevede 212.

Southampton mistede 550 indbyggere ved forliset.

Den sidste overlevende på Titanic døde i 2009. Millvina Dean blev 97 år inden sin død og overlevede forliset to måneder gammel i redningsbåd 10. Hun skulle efter sigende have nægtet at se filmen af frygt for at den ville påvirke hende for stærkt.

Danskere om bord på Titanic

2. klasse
- Hans Christian Givard
- Jacob Christian Milling
- Martin Ponesell - Omkommet

3. klasse
- Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen
- Jennie Louise Howard Hansen
- Henry Damsgaard Hansen - Omkommet
- Einer Windeløv - Omkommet
- Henrik Juul Hansen - Omkommet, lig ikke fundet.
- Niels Peder Jensen - Omkommet, lig ikke fundet.
- Hans Peder Jensen - Omkommet, lig ikke fundet.
- Svend Lauritz Jensen - Omkommet, lig ikke fundet.
- Claus Peter Hansen - Omkommet, lig ikke fundet.
- Marius Petersen - Formentlig ikke om bord. Fik refunderet 90% af billettens pris.

Besætning

- Charles Valdemar Jensen, Steward
Omkommet. Eneste skandinaviske besætningsmedlem.